(U)Hygge-krimi: The Invisible Man

Normalt vil jeg helst skrive om film eller bøger eller andre hyggelige ting, der bidrager til ren Hygge. Men nu vil jeg lige gøre en undtagelse – og det vil jeg, fordi forleden stødte jeg på ordet “Hygge-krimi” – og det fik mig til at indse, at selvom film kan være gysende, spændende eller på andre måder pirrer til det angstprovokerende, så kan det også, på én eller anden måde, være enormt hyggeligt. Så hvis du er enig med mig – så læs med videre…

For er du til spænding, krimi, psykologiske thrillere eller ren gys, så er filmen “The Invisible Man” noget for dig. Den har nærmest det hele på én gang. Filmen er forøvrigt en af de film, der skulle gå i biograferne lige pt, men tingene har ændret sig og i øjeblikket kan filmen lejes på Blockbuster, dog i den lidt dyrere ende, og det er simpelhent fordi, den er så ny som den er og kan nu nydes og ses derhjemme i sofaen.

Hovedrolleindehaveren Elisabeth Moss er en, for mig, lidt ukendt skuespiller. I andre kender hende sikkert fra andre film. Jeg opdagede, da jeg havde set filmen, at hun er en ret god skuespiller og virkelig dygtig i rollen som Cecilia i “The Invisible Man” hvor hun er kæreste med den alt andet end omsorgsfulde mand, forskeren i optik, Adrian Griffin.

Vi får meget hurtigt et indblik i Cecilia og Adrians forhold til hinanden og meget hurtigt møder vi de vigtigste personer i filmen. Til trods for den hurtige introduktion af både personer og handling, så gør det ikke filmen dårligere, tværtimod. Vi ved hvem der er hvem og hvad der er op og ned – og alligevel, så sidder tvivlen og nager og det er det, der gør filmen spændende. Især for os, der er stor fan af psykologiske thrillere, gysere og krimier og som, ligesom jeg, mener at vi kender til samtlige virkemidler indenfor genren… så kan vi alligevel gætte forkert.

Handlingen meget kort:

Cecilia bor i et meget stort og meget moderne hus ude ved kysten sammen med kæresten Adrian. Hun er ikke glad i sit forhold og beslutter sig for at forlade ham.

Midt om natten stikker hun af og bliver samlet op af søsteren, der kører hende hen til en fælles ven, hvor Cecilia bor sammen med ham og hans datter. Både vennen og datteren er meget gæstfrie og hjælper Cecilia med at komme ovenpå og videre i sit liv, for det er det hun skal lære, at turde begive sig udenfor og turde leve sit liv – og hun er så taknemmelig for deres hjælp at hun vil gøre alt godt.

Men der sker ting og sager, der gør, at deres venskab knager – for Cecilia begynder at føle sig jaget og forfulgt af noget hun ikke kan se. Først i det små og først bare som en fornemmelse – men det bliver hurtigt værre og det driver hende ud psykisk.

Ceclia mener, det er hendes ekskæreste, Adrian Griffin, der forfølger hende. Men ingen tror hende. Slet ikke da hun bliver bedt om at møde op hos hans bror, advokaten Hawley Griffin, der fortæller hende at det umuligt kan passe, da Adrian er død. Han præsenterer Cecilia for et testamente. Det viser sig, at hun skal arve en masse penge fra ham…men der er selvfølgelig betingelser.

Kulminationen for både Cecilias og vennens bekendskab bliver, da den usynlige forfølger slår vennens datter. Cecilia får skylden, hvilket betyder, at vennen i vrede forsvinder ud ad huset sammen med sin datter. Væk fra Cecilia. Og lader hende tilbage med den eller det, der jager og forfølger hende – men som hverken hun selv eller vennen kan se.

Nu har den usynlige forfølger frit spil og det bruger han eller det. Til trods for andres mistro til Cecilia, så holder hun fast i sin tro på, at det er hendes ekskæreste, der forfølger hende. For hun har en viden, som ingen andre har. Og den viden skal vise sig at blive nyttig for hende  – for selvom forfølgende tror “han” har hende, så lader hun ham ikke styre eller overtage sit liv.

Cecilia tager nu sagen i egen hånd – og så begynder filmen for alvor at blive spændende…

Se den, fordi…

Hele vejen igennem filmen kan vi tydeligt se, hvordan Cecilia bliver mere og mere drevet ud psykisk. Hendes kulør, hendes nervøse træk og hendes stemme fortæller os som seere, at her er en kvinde, der langsomt falder fra hinanden. Og det er dét som Elisabeth Moss gør så sindssygt godt, at i hvert fald jeg sidder tilbage og sluger filmen råt. Hun virker troværdig i sin rolle og hun bærer filmen på en fantastisk ovebevisende måde, som på intet tidspunkt svigter eller virker overdrevet.

Er Cecilia en del af det hele? Kan Cecilia stole på sine fornemmelser? Skal Cecilia stole på sine fornemmelser, selvom alle andre siger noget andet og appellerer til hendes fornuft? Har Adrian iscenesat tingene eller er han selv offer? Har broren Hawley ret og kan Cecilia stole på ham?

Det var nogle af de spørgsmål, jeg sad med under filmen og der er selvfølgelig overraskelser.

Personligt er jeg vild med både film og bøger, der ikke er forudsigelige, men som pludseligt vender handlingen på hovedet på en overraskende måde.

 

Se at få sat popcornene over! For hvis du også er til spænding, gys og overraskelser – så skynd dig at få fat i filmen. Sæt dig godt til rette i sofaen – og hyg dig med denne spændende gyser der, som jeg skrev ovenover, både har spænding, thriller, gys og alle mulige andre virkemidler til at gøre en god (u)hygge-krimi værd at se.

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *