Hygge

Sig det med blomster…eller?

Er der noget hyggeligere end at pynte stuen op med friske blomster? Nej, vel! Er der noget bedre end når andre beriger en med blomster? Nej, det er endnu bedre og jeg elsker at få blomster helt uventet.

Efterårsferien er skudt i gang for længst og vejret er skønt. Det kan ikke være bedre. Jacob og jeg har endelig tid til at nå alle de hyggelige ting, som vi til hverdag går og snakker om at vi skal nå, fordi det er hyggeligt! Og en af de begivenheder fik vi inviteret til i søndags, da de ældre i familien kom på besøg og vi serverede lækker mad. Simremad blev det til – lige efter årstiden.

Men, men, men – de var så søde alle sammen, det er de såmænd altid, men de kom med blomster til os. Det er bare sådan noget de gør og husker.

Der kunne jeg lære noget, for det glemmer jeg desværre alt for tit når vi bliver inviteret ud. Som regel står vi i sidste øjeblik i et evigt dilemma: Enten skal vi køre tidligere hjemmefra eller også skal vi komme for sent, fordi vi bliver nødt til at køre forbi den nærmeste forretning og hente en buket eller andet vi kan komme med til værten/værtinden. Eller også (og det sker desværre alt for tit) har vi slet ikke noget med….

Prøv at se her…

En buket fra haven.

 

En flot sammenplantning – håber den kan holde sig til resten af året ud.

 

En buket blandede roser – Super flotte i vasen.

 

Også en sammenplantning af forskellige grønne planter i en flot skål.

 

De står så fint i stuen og giver stuen et helt andet udtryk med deres forskellige flotte farver.

Derfor har jeg givet mig selv en opgave. Og den opgaver lyder, at jeg har sat mig for at blive meget bedre til at huske at købe blomster eller andet, de gange vi bliver inviteret ud. Jeg ved jo selv hvor glad jeg bliver…så det gør alle andre selvfølgelig også.

Husker du at købe en vært/værtinde gave hver gang du bliver inviteret ud? Hvad kommer du med? Kom gerne med gode ideer, så vi kan give vores ideer videre til hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *