Noget om græskar…

Kalenderen har dog skrevet september – det er snart efterår. Det er snart der hvor bladene skifter farve og falder af træer og buske. Det er en skøn årstid og jeg kan faktisk rigtig godt lide den – for der er også noget hyggeligt over årstiden. Men noget overraskede mig dog alligevel lidt…

Jeg tror…Eller…jeg ved, det ikke kun var mig, der mærkede overraskelsen inderst inde. Jacob gjorde også. Og det til trods for vi begge er over fyrre og mente selv, at vi måtte dog have lagt mærke til et og andet førend vi blev det fortalt for kun en lille uges tid siden.

Græskar…

Jeg tror det var fordi vi begge associerer orange græskar med efterår. Og Halloween. Græskar og Halloween hører unægteligt sammen…. tæt sammen. Lige så tæt sammen som visne blade og efterår gør, og altså der hvor kulden så småt begynder at sætte ind og det lige om lidt er Halloween… med orange græskar.

Så da vi stod der, først i september måned, hvor solen stadig var godt fremme. Sandalerne og de bare tæer var ikke helt lagt væk på hylden og vi var alle, mere eller mindre, iført ærmeløse bluser eller i hvert fald kortærmede bluser…og så blev vi tilbudt græskar!

Jacob og jeg blev en smule forundret over at blive tilbudt de der græskar. Det var jo stadig varmt og slet ikke Halloween endnu…

Men selvfølgelig… det var jo pyntegræskar! Og ja, de er jo fremme i øjeblikket.

Pynt op med pyntegræskar

I diverse butikker kan der lige nu købes pyntegræskar. Lige til at pynte op med, sådan som vi har gjort. Foran hoveddøren. Og de holder sig pænt flotte endnu, selvom vi er kommet halvanden uge ind i september.

Pyntegræskar er formidable til at pynte lige der i haven hvor man trænger allermest til forandring efter sommerens farverige blomster. De kan nemlig fås i flere forskellige former, størrelser og farver og der er rig mulighed for at sætte sit præg på og sit eget udtryk i haven, alt efter hvilket græskar man bedst synes om.

Dem, vi har valgt, er vidt forskellige og skal bare bruges til at byde gæsterne velkomne med. Vi valgte ikke nogle særlige, men bare nogle med deres eget mere eller mindre finurlige udtryk.

Og så glæder vi os til de store orange Halloween græskar kommer alt i mens vi vil nyde de små pyntegræskar…det er jo efterår! ❤️

Sådan byder vi vores gæster velkommen på dørtrinnet…

Det ene græskar (det gule) har et finurligt udtryk – og var det vi begge faldt for ved første øjekast!

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *