Mine adventsgaver og alt det vi har nået og alt det sidste vi skal nå.

Så blev det allerede d. 16. december og der er kun 8 dage til juleaften. Jeg sidder her med en ambivalent følelse af, at det er dejligt det snart er jul – men hold da op, hvor tiden er gået stærkt. Jeg synes ikke, det er så længe siden, det var den 1. december og samtidig d. 1. søndag i advent. Og i går var det allerede 3. søndag i advent.

Lørdag var vi ude at købe Juletræ Vi har bagt Brunkager og vi har også nået at Julehygge Vi har som sådan nået en hel del her i december måned og det har bare været dejligt. Men alligevel… så er det som om tiden bare er gået så stærkt.

Til trods for vi har nået en del, så har vi også haft overskud til at være meget søde ved hinanden her op mod jul. Ikke nok med vi har hygget os, vi har også været gode til at huske på hinanden, på den der “Adventsgave-måde” med at sørge for, at i år, så har vi alle fire fået adventsgaver. Normalt plejer jeg bare at købe til mig selv og så har vi købt til børnene. Alle de foregående år, har jeg ind imellem husket Jacob (hmm… det har han taget pænt, den kære Jacob)  – til mig selv har jeg købt adventsgaven fra Matas. Og den har jeg altid været rigtig glad for. Men i år var jeg så heldig, at Jacob havde husket mig og købt adventskalenderen fra Bjørn Wiinblad – og hold da op, hvor er jeg glad for den. Det har jeg nævnt før, ikk´?

1. søndag i advent fik jeg denne her:

2. søndag i advent fik jeg denne:

Og i går til 3. søndag i advent fik jeg denne her:

Er de ikke bare smukke?

Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad jeg får 4. søndag i advent.

 

Vi mangler stadig lige de allersidste julegaver. Både Jacob og jeg har hver især været rundt og købe et par julegaver. Derudover har vi siddet sammen og aftalt hvad vi skal købe til de sidste – så det betyder, at vi kun mangler et par stykker på nuværende tidspunkt.

Jeg elsker jul og jeg glæder mig til det bliver juleaften. Jeg glæder mig også til de mange dage, mellem jul og nytår, hvor vi skal hygge med julefilm, spise de sidste julesmåkager og juleslik og bare dase den. Hvis vi kan få lov.

Men lige nu, der mangler vi de allersidste ting, inden det sådan rigtigt kan blive juleaften.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *