Tankestrømme

Blogliv

Jeg har i snart nogle år fulgt med hos diverse bloggere. Især de bloggere som har været gode til at dele ud fra deres helt almindelige hverdag. Lukket os ind og skrevet om de hyggelige ting, der sker i deres liv, formuleret deres tanker i og om deres hverdag, som dagbogsskriverier/skriblerier. Lige fra de meget små nyheder til de lidt størrere. Og jeg er vild med at læse med. Ikke fordi jeg skal snage eller gerne vil blive foraget. Men simpelhent fordi jeg godt kan lide at læse om de helt almindelige oplevelser, som både du og jeg også oplever, dog nedfældet og skrevet af bloggeren med ganske almindelige ord. Jeg elsker ord og elsker at læse diverse formuleringer af helt almindelige hverdags agtige ting. At blive inspireret og få ideer. At få gode råd og nye måder at tænke på eller tænke ved sig selv: “Det der, det kender jeg godt!” eller blot læse… Og lige så spændende er det også, at kigge tilbage og se bloggerens levet liv i skrevne indlæg, der ligger nogle år tilbage.

Men hold da op hvor jeg savner sådanne blogge.

Netop fordi de bloggere, som jeg har læst med hos i de senere år, har fået lyst til at lave noget andet eller også er de bare ikke så aktiv på deres blog længere. Det synes jeg er en ærlig snak, hatten af for det – men også lidt ærgerligt. Bevares, jeg kan sagtens forstå og sætte mig ind i deres valg. At blogge i syv, ti eller flere år er lang tid og selvfølgelig ændrer ens lyst sig til at prøve noget nyt eller noget andet, der er mere spændende, i løbet af ens liv. Vi forandre os alle. Sådan er det for os alle.

Men det ændrer jo ikke ved at jeg savner de blogge…

 

 

Ung eller gammel blogger

Det har naget mig meget. For jeg synes de fleste bloggere er unge eller i hvert fald yngre end jeg. Og mine tanker har tit kredset om, om jeg kunne gøre det? Er det for sent at starte med at blogge nu? Er jeg for gammel? Er det det (altså at blogge) som man gør nu…?

Er det kun unge der blogger? Skal man helst undgå at blogge, når man har nået en vis alder?

Ikke efter min mening. Er jeg kommet frem til…nu! Jeg synes da, det er spændende både at læse blogs skrevet af en der er yngre end jeg – men også af dem, der er ældre…(de blogge har jeg nu fundet) Og oplevelser, kaffe, intentioner, “tankeskrald” eller hygge stunder er der jo ingen alder på. Det holder vi jo alle af mere eller mindre. Også fester eller ud-at-spise oplevelser gør vi alle uanset alder. Og cremer os ind gør vi også….uanset alder.
Så jo, jeg mener godt, at vi kan komme med noget godt indhold uanset om man er ung eller gammel. (Helle for engang at være en af verdens ældste bloggere….hihi)

 

Hvor vil jeg hen med det?

Hmm, jeg læste engang en blogger (som hverken var ung eller gammel) skrive, at hun i starten af sin blogger karriere gik meget op i at skrive “det rigtige”. Altså være nicheblogger og ikke skrive udenfor sin niche. Men det gik ikke så godt. Ideerne kom ikke så nemt til hende, som når hun skrev frit og lige hvad hun havde lyst til.

Sådan har jeg det også! Ærligt talt!
Og ikke nok med det. Det er jo også de blogge jeg holder utroligt meget af at læse. Det er dem, der inspirerer mig. Og det er dem, der gør, at når jeg sidder med min iPad – så er det de blogge jeg søger. Er der kommet noget nyt indhold? Hvad har de skrevet i dag?

Det er der, jeg vil hen med min blog. Bliver jeg stadig inspireret af at læse skriblerierne – så må der være andre der gør det samme.

 

Læs med….

Så hvis du også savner de “gamle” blogge med diverse tankeskrald, dagbogskriblerier eller små ideer og råd, så følg endelig med her på min blog. Jeg har været langt omkring med min blog efterhånden, som snart er halvandet år gammel. Halvandet år med frustrationer over at gå for meget op i at min blog SKAL være en nicheblog, for at nogen overhovedet gider læse med. Halvandet år hvor jeg har fløjet omkring, flakset rundt både med det ene og det andet sted. Meddelt at nu skriver jeg bare…for derefter at forsøge mig (igen) med en meget stram nicheblog, fordi “Det er nok alligevel sådan jeg bør gøre!”

For jeg har det på nøjagtigt samme måde, som hende bloggeren, jeg referede til, men ikke længere husker hvem er. Hendes ord sidder stadig i mit hoved – og de ord følger jeg:

“Skriv det du har lyst til at skrive – på den måde kommer ideerne af sig selv!”

Det er selvfølgelig min omformulering, men det er de ord som jeg følger NU!

For jeg mister ingen “følgere” ved at lægge mit arbejde om her på bloggen. Jeg mister intet – Forhåbentlig kommer der flere til.

Dog vil du stadig kunne læse om Hygge – og derudover vil du også stadig kunne læse lidt om vores liv som nybygger. Det står godt nok meget stille lige i øjeblikket, men forhåbentlig kommer der gang i vores nybygger-karriere inden så længe. Det nye på bloggen er, at du vil læse om alle mine tankestrømme, mine ideer, mine intentioner og mere til. Jeg håber at tage over, hvor andre har sluppet.

Min drøm er at skrive hver eneste dag – men jeg ved udemærket godt at det ikke kommer til at ske. Dog vil der komme indlæg jævnligt. Lad mig sige det på den måde.

Kender du nogle gode blogge? Hvad holder du af at læse hos bloggerne?

 

❤️

 

Dette indlæg er ikke ment som et surt opstød – det er ment som en forklaring på, hvorfor jeg skriver som jeg gør NU og hvad du kan forvente af bloggen her fremover…🥰

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *