Lukket ned, arbejde hjemmefra og sort kaffe

Aldrig i mit liv har jeg drukket så meget kaffe. Og så sort kaffe.

Den noget anderledes situation, som vi alle sammen står i gør, at tingene er blevet anderledes og forandret – og det er lidt skræmmende, synes jeg. Altså ikke skræmmende at drikke for meget sort kaffe, men den anderledes situation… som jeg har lyst til at sige “Vi står midt i”. Men som vi nok slet ikke er “midt i” lige nu, noget tyder på, at vi stadigvæk kun er i begyndelsen… Suk!

For det er kun en uge siden, at jeg stod på mit arbejde og pakkede mine ting sammen og kørte hjem, fordi vi for en tid ikke måtte møde op på arbejdet, men skulle arbejde hjemmefra.

Mit job og min blog

…har jeg lige fra start af gerne ville holde adskilt. Fuldstændig. Der skulle intet stå om mit “rigtige” arbejde her på bloggen – men man har jo et standpunkt til man tager et nyt! Så nu bryder jeg min regel! For ellers bliver det svært, at skrive om hele denne situationen fra mit synspunkt. Onsdag i sidste uge meddelte vores kære Statsminister, at alle skoler og daginstitutioner skulle lukke ned i foreløbig 14 dage. Jeg er lærer på en folkeskole, så det betød, at jeg skulle arbejde hjemmefra og sende lektier ud til mine elever – fordi vi ikke måtte være på vores arbejdsplads.

Det var mærkeligt!

Det var en virkelig, virkelig mærkelig følelse, at gå der og pakke sine ting sammen, velviden at man ikke måtte være på sin arbejdsplads, fordi der er en farlig virus derude.

Men det er sådan hverdagen ser ud nu…

Og det er sådan vores hverdag ser ud i det næste stykke tid. Jeg er en af dem, der sidder og arbejder hjemmefra, her ved spisebordet, fra klokken 8.00 til 14.00. Det er i hvert fald i det tidsrum, hvor forældre og alle andre gerne skulle kunne komme i kontakt med os.

Men selvom jeg og min lille familie forsøger at få dagen til at gå (udover hjemmearbejdet) synes jeg, det er svært. Det tager hårdt på i hvert fald mig, ikke at kunne gøre alt det, jeg plejer at gøre. Se alle de mennesker, jeg plejer at være sammen med. Røre dem, kramme dem, stå i kø i supermarkedet, gå på café, spise ude, holde middage og alle de andre ting, som gør livet godt.

Det har været hårdt for mig. Så hårdt, at min lille blog har stået stille. Fuldstændig stille. Det der med at skrive, havde jeg enormt svært ved. Jeg kunne ikke få noget som helst ned på bloggen….

Et skønt lyspunkt i alt det her er, at vi gerne må gå ture udenfor – så længe vi holder afstand til alle andre… og vi er ikke syge. Stakkels de mennesker, der er ramt.

Så herhjemme holder vi humøret oppe med gåture, vi spiller kort – og som noget næsten nyt, er Jacob og jeg begyndt at gå i sauna.

Mere om alt det senere.

Det var blot lidt tankestrømme fra mig i denne svære tid.

Jeg vil tage endnu en kop sort kaffe og glæde mig over at solen skinner og vi snart skal ud og trække frisk luft.

Pas på jer selv derude…

Det er så min hjemmearbejdsplads for det næste stykke tid!

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *