Lækre romkugler til din sukkertrang

Åhh, den der sukkertrang. Den kan altså godt være ekstrem i disse hjemme-tider og det der med, at spise sundt og ikke for mange gange om dagen, og slet ikke slik, det er svært… og så alligevel.

For nogle dage går den og andre dage går den ikke. Så står den på både morgenmad, formiddagsmad, en ekstra lille snack, frokost, eftermiddagssnack osv osv osv Puha, det er svært at være mega sund i disse dage.

Sukkertrangen var ekstra strong her den anden dag, og da vi havde en pose wienerbrød i fryseren (lige til en af de her sukkertrang-dage, du ved) blev den hevet op aftenen i forvejen og sat til optøning på køkkenbordet. Nu skulle det være, nu skulle vi dæmler prøve at lave hjemmelavede romkugler Du hørte rigtigt: Hjemmelavede romkugler! 😉

De er enkle og super nemme at lave, bare man har noget kage, helst noget tørt eller wienerbrød – så er det piv-nemt lige at lave sådan en portion romkugler.

Jeg er jo vild med de enkle opskrifter, jo enklere jo bedre, men de kan sagtens peppes op på lige præcis den måde, du bedst kan lide romkugler.

Det brugte vi til romkugle-dejen:

Gammelt wienerbrød eller anden gammel kage. Med gammel menes en kage, der er blevet for tør og som ikke kan spise længere. Så i stedet for at smide det i skraldespanden, så læg det i fryseren til romkugler

Kakaopulver

Syltetøj – det smager bedst med hindbærsyltetøj

Romessens

Krymmel – forskellig slags krymmel, så romkuglerne ser flotte ud.

Sådan gjorde vi:

Wienerbrød/kage skar vi i mindre stykker. Det er en god idé at blende kagen i meget små stykker, så du ikke tygger i store klumper dej.

Kakao og syltetøj blandes i og det hele røres godt sammen med håndmixer eller i en røremaskine.

Slut af med at smage til med romessens og smag efter om det smager som det skal.

Form romkuglerne i lige den størrelse du gerne vil have.

Rul dem i krymmel – vi brugte flere forskellige slags krymmel, så de blev flotte.

Lad dem stå et køligt sted, til de har samlet sig og blevet kolde. Så er de lækrere.

 

Lav en kop kaffe eller te og nyd din romkugle med god samvittighed.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *