Juletræ – skal vi fælde selv eller bare købe?

Ja, vi var lidt i vildrede i dag, da vi på forhånd havde planlagt at i dag, var dagen, hvor vi skulle ud og finde årets juletræ.

Skulle vi igen i år fælde det selv – altså køre ud til en plantage, hvor man kan gå rundt og udvælge sit helt eget og helt perfekte juletræ, hvorefter man kan fælde det og tage det med hjem?

ELLER

Skulle vi bare købe et juletræ, der på forhånd var fældet og så køre hjem med det?

Hmm – vores udgangspunkt var, at vi skulle i hvert fald ikke vade rundt på mudrede gange og kigge efter juletræer, lige som vi gjorde sidste år, så derfor valgte vi et helt nyt og andet sted.

Vi havde fundet det perfekte sted, troede vi, og der kørte vi hen til. Da vi kørte ind på gårdspladsen og steg ud af bilen, kiggede vi os lidt rundt. Der ingen hjemme… eller sådan virkede det. Der var i hvert fald helt stille…. – og Juletræer? Dem kunne vi ikke se nogen af. Det eneste vi kunne få øje på, var et enkelt håndmalet skilt ind til en dør, hvor der stod “Kartofler”. Så gik vi videre. Gennem en stor garage og ud bagved, for måske lå der en kæmpe stor plantage derude, som vi bare ikke kunne se derfra hvor vi stod. Der var bare heller ingen. Hverken mennesker, juletræer… – og slet ingen plantage.

Det begyndte at regne og vi blev hurtig enige om, at her ville vi ikke gå rundt længere. Vi undrede os, for ude ved vejen, da vi kørte ind til gården, havde vi jo netop set et skilt, hvor de reklamerede for juletræer. Der var bare ingen….

Så derfor kørte vi vores vej igen. Vi tog turen hele vejen tilbage til samme plantage, som de andre år, hvor vi selv har fældet vores juletræ.

Desværre regnede det stadig – men alligevel gik vi en hurtig tur nedad de mudrede gange, for lige at tjekke om der var et juletræ vi kunne fælde.

Det var der ikke. Det blev vi hurtig enige om – for det øs-regende og vi havde slet ikke lyst til at gå rundt i silende regnvejr og lede efter juletræ. Vi gik tilbage og ind i tørvejr, hvor der stod en masse allerede fældede juletræer. Der fandt vi et, betalte og kørte hjem igen.

Så satte vi os ind i stuen – spiste æbleskiver og julesmåkager og hyggede os i varmen.

Hvordan plejer jeres tradition at være, når I køber juletræ?

 

Del:

2 Comments

  1. Bettina 15. december 2019 / 10:09 am

    Ser du mine trationer er jo at man fælder et træ selv hvor hele familien tog afsted da jeg var mindre kan jeg huske at vi havde juletræet trillebøren vi boede ikke langt fra skoven. Dengang gik vi tilbage og fik varme æbleskiver og gløgg det var så hyggeligt. Men nu bliver det til at vi køre ud og køber et der er fældet nu er børnene blevet store og ikke gider at fælde mere da de var mindre tog vi ud og fældede et.

    • PIA ARILDSEN
      Forfatter
      15. december 2019 / 10:42 am

      Hej Bettina
      Det lyder bare hyggeligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *