Hyggelige Livsglimt#4

Ugen er gået hurtigt. Sådan rigtig hurtig, til trods for de seneste dages styrtregn. Og her vil jeg være ærlig og sige, at jeg er ikke særlig god til regnvejr. Heldigvis var det kun de sidste par dage (men uheldigvis i weekenden) for ugen startede godt. Med smukt vejr, blå himmel og solskin og … nåeh ja: Solskoldethed! Så det skulle jeg åbenbart også nå igen i år…

Dog har jeg haft lidt problemer med at udvælge de tre bedste og hyggeligste livsglimt for denne uge, for der er sket så meget godt og hyggeligt. Der har nemlig været flere gode stunder end kun lige de tre jeg skriver om her. Og heldigvis for det. For det er vigtigt, at huske sig selv på de små hyggelige glimt der er i løbet af en uge. Det kan ikke siges for tit…

Here we go…

Tirsdag blev jeg inviteret til Hygge med nogle kolleger. Der var inviteret 9 – men “kun” 4 af os kunne komme. Og selvom vi “kun” blev 4, var det sk… hyggeligt! Vi skulle mødes hos den ene af mine kolleger, hvor vi lige sad en times tid og hyggesnakkede. Og det var virkeligt om ALT. I kender godt det der med, når det er lang tid siden man sidst har set hinanden, så skal vi lige have vendt verdenssituationen (fra egne næsetipper) og høre om det sidste nye fra hver især. Opsummering er vigtig! Da vi havde drukket lidt Verdi og fik endevendt hele verdenssituationen, tog vi et spil Kongespil inden vi bestilte pizza og pastaret – og snakkede videre. Det var enormt hyggeligt!

Lørdag var vi til fødsesldag – Fødselsdage er bare altid godt. Jeg elsker de hyggestunder med mad eller lagkage eller begge dele. Fødselsdage kan ikke ske for tit… i hvert fald ikke i min verden.

Søndag forberedte vi Sankt Hans bål til på tirsdag. Vi knoklede for at trille grene fra de seneste års hækkeklipning ned til stranden for at bygge bålet op. Hvis du har lyst, kan du læse om sidste års Sankt Hans aften lige her 

Og i morgen er det Sankt Hans igen…

Husk at hygge er lig med livskvalitet

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *