Hygge Tips

Hvordan hygger du dig bedst når du læser? Hvad plejer din hygge-vane at være mens du læser? Er det med et tæppe? En god kop kaffe eller…?

Jeg vil fortælle dig en af mine måder, som jeg – og ikke nok med at jeg hygger mig – det er også en af mine bedste måder at slappe af på, i det hele taget, når jeg læser. 

Vi kender det jo alle sammen, når vi kommer hjem fra arbejde, det er blevet fredag og vi har behov for at hygge os. Hjernen skal tømmes for ugens begivenheder inden vi rigtigt kan gå på weekend. Det kan også være i de tidlige weekendmorgenen, inden vi kryber ud af sengens varme. Eller bare hvis weekenden skal hygges væk…

En af min bedste måder er, at finde en god bog frem, sætte mig i sofaen, med et tændt stearinlys på bordet og læse! Og det er helst med et lunt tæppe godt om benene og en kop god kaffe eller te. Jo lunere jo bedre – så slapper jeg bedst af – og helst uden forstyrrelser. Ofte slukker jeg for mobilen, så der er helt ro omkring mig. Så læser jeg bedst og jeg hygger mig bedst med bogen. Jeg har det lidt sådan, at en bog skal “nydes” og ikke bare læses fordi den skal læses! For mig er det en helt anden verden at komme ind i, jeg kan næsten se de personer, der “lever” i bogen og jeg kan næsten høre deres stemmer – eller det forestiller jeg mig i hvert fald. Det sker, når det er rigtigt hyggeligt, og jeg glemmer tid og sted. De bedste bøger er dem, der er beskrevet med så gode og fantastiske ord, at selve læsningen foregår i et super godt flow, så bogen er svær at lægge fra sig.

Derfor – Er mit Hyggetips til dig, på denne fredag, at finde netop din bedste bog frem eller blot den du allerede er i gang med at læse. Sætte dig et godt sted, slukke for mobilen og fjernsynet og tag dig tid til at læse og fordybe dig i bogen. Gør det på din måde – altså den måde du hygger dig bedst på, når du læser. Men hvilken bog vil du anbefale? Og hvordan hygger du dig bedst?

Denne bog, som jeg er i gang med at læse (For god ordens skyld, skal det lige siges, at  jeg selv har købt og betalt den!) Det er “De syv søstre” af “Lucinda Riley” – det er en serie på syv bøger. Jeg er ikke kommet så langt i den første bog endnu, så en anbefaling kan jeg desværre ikke give – men den tegner godt. Jeg vil derfor anbefale en anden bog, som jeg synes er fantastisk god. Læs med længere nede.

Hvad er den yndlingsgenre eller bare din yndlingsbog?

…Hvad vil du anbefale, når det gælder om at finde den bedste bog frem til at hygge sig med?

I øjeblikket er jeg min yndlingsgenre “Fell-good” genren og der findes heldigvis et hav af bøger i netop denne genre. Jeg har før skrevet om genren, hvor jeg har om anbefalet serien “Rösengedda” – om Tessa, der åbner en restaurent i byen.

Mangler du inspiration til en god bogserie, og kan du ligesom jeg godt lide feel-good genren, så kan du læse min anmeldelse af bøgerne her – det er nogle rigtig gode bøger.

Har du lyst, så vær med til at sprede denne weekends Hygge Tips – og fortæl om netop din yndlingsbog, som du er i gang med at læse eller måske allerede har læst. Skriv hvilken bog du vil anbefale i kommentarfeltet nedenunder og fortæl hvorfor netop den bog er god.

Psst – læs med igen i næste uge. Der kommer endnu et Hygge Tips til weekenden!

Del:

2 Comments

  1. Tina 28. februar 2020 / 5:13 pm

    Hvor er det dejligt at følge dig

    • PIA ARILDSEN
      Forfatter
      28. februar 2020 / 5:17 pm

      Åhh, mange tak ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *