Hjemme-kuller eller Corona-kuller?

Er I også faldet over ordet? Jeg har nu, i de seneste par uger, flere gange hørt et udtryk i disse corona-tider, som jeg synes er meget sigende på den situation vi er i nu. Det er “Corona-kuller”.

Hos os kalder vi det for “Hjemme-kuller” og betyder i al sin enkelthed noget i retningen af, at vi bliver trætte, ugidelige, går rundt med en lille hovedpine (Bliver lidt surmulet) og til andre tider er vi fuldstændig rastløse og skal have brændt noget energi af.
Simpelhent fordi vi ikke er vant til at være så meget hjemme og savner at se andre mennesker…. det tror jeg de fleste kan nikke genkendende til og de fleste af jer, kan også nikke genkende til det nye ord, som vi alle sammen efterhånden kender ret godt: Corona-kuller!

Men hvordan undgår vi corona-kuller eller hjemme-kuller?

Hmm, den er svær. For det er så forskelligt hvordan vi agerer bedst i disse hjemme-tider for ikke at blive helt kulrede oveni hovedet.

Men jeg vil dog alligevel give et bud på, hvad vi har gjort, og stadig gør, for at minimere vores hjemme/corona-kuller. Jeg selv er indehaver af en stor omgang “kuller” fra tid til anden, men jeg har gjort et forsøg, og jeg har været heldig, at få den lidt på afstand.

Når du har læst mit forslag og du tænker du har nogle bedre råd, så skriv endelig i kommentarfeltet nedenunder og kom med dine råd 😊

For mig er det meget enkelt: Få noget frisk luft! – og helst hver dag. Det er det bedste middel mod “kuller”. Frisk luft og motion! Vi er så heldige at bo på dejlige Sydhavsøerne, her er næsten ikke andet end muligheder for skøn, frisk luft lige så snart vi træder udenfor døren. Vi husker selvfølgelig at holde afstand til de andre, da vi er flere der er ude og få frisk luft og motion.

Herhjemme har vi sørget for, at komme ud og få noget luft hver eneste dag. Ud og se noget andet og ud og få vind til hjernen, så vi kan holde de næste dage ud. Vores hjemme-kuller er blevet så minimal som muligt de dage, vi har været ude. I den første uge var vi ude og gå ture sammen som familie. Det gjorde vi stort set hver eftermiddag. Vi satte os ind i bilen og kørte ud til et øde sted og gik. Vejret er jo heldigvis med os i disse dage. Her i den anden uge har jeg taget sagen lidt i egen hånd og er begyndt at stå tidligt op om morgenen, for at løbe. Det er fedt! Det får i den grad “kulleren” på afstand og giver god energi til resten af dagen

Men nok det allervigtigste middel mod hjemme/corona-kuller – og det er:

Hyg-Hyg-Hyg!

Vi ææælsker bare at hygge hos os – og det er alle former for hygge: Vi spiller spil, bager kager eller boller, laver lidt ekstra lækkert mad til aften, ser en film…og hvad vi synes er hyggeligt.

Altså – bare det med at hygge sig – om det så er med god mad eller vi spiller et spil, det er fuldstændig ligemeget – for når vi hygger os, så skruer vi op for energien og kulleren forsvinder.

Jeg ved det, det er ikke den store videnskab, men det har virket for os.

Så meget, at da vi alle stod på dørtærkslen ind til et Danmark i lockdown, frygtede jeg, det ville blive en tæt-på-angstlignende karantæneperiode…men heldigvis viste det sig, at det blev det ikke. Langtfra.

Det blev dage, hvor vi opdagede, at vi som familie lavede andre ting sammen – pludseligt. Hyggelige ting, som vi ikke ville have gjort, hvis der ikke havde været dette lockdown.

  1. Vi gik på stranden en sen aften, for at lede efter rav – det blev ikke til det store
  2. Vi gik i sauna – og det var så fedt, at vi har bestilt en ny saunaovn, der kan justeres indefra og ikke udefra døren, som den gamle.
  3. Vi bestilte måltidskasser fra Årstiderne, så vi kunne blive inspireret til andet mad end det sædvanlige lasagne, hakkebøffer eller hvad vi nu plejer at spise lidt for ofte, når fantasien forsvinder.
  4. Fik en konto til Block Buster, så vi kunne se diverse nye film
  5. Spiste hjemmebagte boller næsten hver morgen
  6. Spillet 500 stort set hver dag

Vores sauna, som vi har svedt i.

Ravlygten, som vi har forsøgt at finde rav med på stranden – uden held.

Et billede fra stranden en af de aftener, hvor vi ledte efter rav. 

 

Men selvom det er super hyggeligt at vi har været sammen på alle mulige andre måder og gjort noget hyggeligt for at få corona-kulleren på afstand, så glæder jeg mig helt vildt til at vi kommer ud på den anden side igen og skal leve vores normal hverdag igen.

Tak fordi I læste med

Del:

2 Comments

  1. Martin Pfeffer 28. marts 2020 / 3:28 pm

    Hej Pia
    Det er da helt rigtigt det du skriver om kuller, det kan man nu godt få selvom der ikke er coronavirus, tænk bare på at sidde med ondt i en skulder der ikke kan bruges, eller konstant smertet i ryggen, det kan godt give kuller. Men så må vi prøve de ting vi nu mener der kan hjælpe. Vi har ordnet vores store klædeskab ( der var godt nok meget der kunne smides ud). Det tog sin tid og vi glemte næsten at vi var (indespærret).
    I aften skal vi flotte os, har bestilt middag fra Trekanten, incl. vin,
    Hav det nu rigtigt godt og pas på jer selv.

  2. Susanne 1. april 2020 / 6:56 pm

    Hej Pia,
    Ja, der kan godt gå lidt kuller i det, også selv om man er vant til at arbejde hjemme. Vi er to hjemmearbejdende pt, og hos os har det handlet om at skabe struktur med arbejdstid og fritid adskilt pænt og ordentligt. Så vi holder fri, når vi har fri. Jeg blogger også, og det gør jeg i fritiden – og helt bevidst så sætter jeg mig med pc’en ikke ved skrivebordet, men i sofaen.

    Dernæst nyder jeg, at der er tid. Ligesom I til en masse andet end vanligt. Jeg har blandt andet dyrket oversprings-bagning det nyder naboerne godt af…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *