Først nede – og så oppe igen.

For pokker da…

Der blev jeg godt nok lagt ned. I mere end en forstand. Kender I det? Når noget dumt og irriterende sker og man sidder med en følelse af en begyndende knude nede i maven, samtidig med, at man tænker skræk-tanker og tror (selvom man godt ved det ikke er sådan) at tingene måske nok aldrig bliver det samme igen!

Sådan en følelse har jeg lige haft…

Og jeg tror nok, det allerede skete Lillejuleaften.

Jeg opdagede det først dagen efter, altså om formiddagen på Juleaftensdag: Min blog var nede!!

Jeg havde lige forberedt et indlæg – det sidste indlæg til min julekalender, som skulle udkomme Juleaftensdag. Og det til trods for, at jeg godt ved, der nok ikke er så mange, der sidder og læser blogs netop på denne dag om året. Alle mulige andre ting er jo vigtigere at have sin opmærksomhed på. Men alligevel. Det sidste indlæg skulle komme… Jeg havde næsten skrevet det færdig. Resten var i hovedet og skulle bare skrives ind. Billederne var taget og klar. Så det var altså blot lige de sidste ting, der skulle gøres… og så…

Jeg kunne ikke komme ind!! Netop da jeg skulle logge mig ind, blev jeg mødt af en tekst hvor der stod, at jeg ikke kunne komme ind på min egen blog efterfulgt af en masse tal, samt en tekst, som for mig, hvis tekniske snilde kan ligge på hjørnet af et frimærke, slet ikke forstod en meter af!

Nåeh, jamen…det havde nok noget at gøre med internet adgangen, tænkte jeg. Den har der været lidt problemer med, siden Jacobs robotstøvsuger skulle køre på mobil app´en. For siden da har der været lidt knuder med den adgang der. Så jeg forsøgte mig på min Ipad. Det samme skete. Så forsøgte jeg at gå på selve bloggen som besøgende. Det samme skete igen! Og det gjorde det også på mobilen

Jeg var grædefærdig… Mildest talt – men så gik det hele igen!

Alt det jeg havde planlagt kunne jeg ikke føre ud på bloggen. Jeg sad der med et halvt færdigt blogindlæg og et par billeder – men ingen adgang til bloggen overhovedet.

Hvad så nu?

Det var jo Jul og hvem kunne så hjælpe mig? Omvendt havde jeg det også sådan, at jeg synes da ikke der var nogen, der skulle sidde og nørkle med det juleaften eller dagene lige efter, de er jo selvfølgelig helliget familien. Til trods for jeg var ærgerlig over at mit sidste indlæg, som skulle afslutte Julekalenderen, ikke blev til noget. Der var ikke andet at gøre, end at vente på at Julen var overstået.

Jeg er jo med i “Bloggers by Heart” – det er det bedste der er sket for min blog (Logoet kan I se på min sidebar) Så jeg forsøgte at spørge dem meget pænt om, om de kunne hjælpe mig.

Det kunne de. Jeg fik hurtig svar og et par timer efter fik jeg besked om, at nu var bloggen oppe at køre igen.

Jeg var ovenud lykkelig og ovenud taknemmelig.

Og det er ikke første gang, de har hjulpet mig.

Min blog er ikke så stor en blog endnu – og jeg er noget så u-teknisk anlagt – men jeg er ovenud lykkelig for at den endelig kom op at køre med deres hjælp. Og det kun få timer efter jeg fik svar. Her havde jeg siddet næste grædefærdig i et stykke tid over, at min blog var nede og jeg frygtede der kunne gå laang tid, for den kom op igen – og så vupti, var den klar igen.

Så derfor – kære følgere her på bloggen – var min blog ikke tilgængelig i noget tid her i juleferien. Og derfor blev det sidste indlæg i Julekalenderen d. 22. december.

Nu er bloggen klar igen og heldigvis for det. Heldigvis…

Jeg glæder mig til at skrive endnu flere blogindlæg både her til Nytår, men også i det nye år vi går ind i lige om lidt – 2020.

I vil komme til at læse om endnu mere Hygge, med en snert af feel-good oplevelser. Nogle positive og glade indlæg skrevet med hjertet. Indlæg I bare skal hygge jer med at læse og er velkomne til at kommentere på eller måske komme med ideer til hvad og hvordan hygge er for jer.

Så glæd jer endelig til 2020 – og håber jeg selvfølgelig I alle har haft en dejlig Jul, nøjagtig sådan som I ønskede jer at jeres Jule skulle være.

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *