Julen 2019

Fødselsdag – Gaver – Fødselsdag – Gaver

Kender I det? Det der med, at alle fødselsdage falder i den samme måned? Og man synes man går til fødselsdage og køber gaver i et væk. Lige fra måneden starter til den slutter. Og så kan der gå flere måneder, hvor der ikke rigtigt sker noget. Sådan har vi det hos os i december. I december har vi tre fødselsdage – foruden al det med at købe gaver til juleaften. Men sådan er det nu engang…

Jacob er den første i familien, som har fødselsdag her i december måned… og Jeps, det er så lige i dag!

Børnene og jeg har været meget hemmelighedsfulde mht. hvad vi skulle give ham i fødselsdagsgave og han havde ingen idé om hvad det kunne være.

Vi startede dagen med at dække et hyggeligt fødselsdagsbord med morgenbrød, kaffe og ikke at forglemme fødselsdagsflag. Adventskransen blev tændt med det andet adventslys, mens vi spiste morgenbrød – og så fik Jacob sin gave. Han blev noget overrasket. For det havde han godt nok ikke ønsket sig: En robotstøvsuger! Sådan en med mobilapp, for jeg synes ikke man kan give en robotstøvsuger til en mand, uden at han kan sidde ude på sit kontor, et helt andet sted, og styre den derfra. Det smarte er, at nu behøver ingen af os at rende rundt og støvsuge flere gange om ugen. Det klarer robotstøvsugeren. Genialt! – hvis jeg selv skal sige det.

Efter vores hyggelige morgenbord, begyndte vi at forberede fødselsdagen med at dække bord og stille stole op. I vores familie bliver vi over 20 mennesker, hvis vi bare inviterer de allernærmeste. I dag var vi 23. Det er en hel del – men hellere det, end slet ingen. Jeg glæder mig hver gang over, at vi er så mange i familien, for jeg kan faktisk godt lide, når der kommer det der helt store rykind af unge, gamle, børn og alle de andre til en kop kaffe eller kakao og kage og bagefter et glas rødvin, hvis man har lyst til det. Også selvom vi her de seneste par år, har måttet indkøbe ekstra stole og kaffekopper samt tallerkner for at der er til alle.

Det var bare et lille sidespring fra mig…

Men hvad så med alle de gaver, vi køber her i december? For ikke nok med fødselsdagsgaver og julegaver, så kommer vi (i hvert fald hos os) til at forkæle hinanden med pakkekalendere eller adventskalendere. Og her er mulighederne mange – for de seneste år, er det ikke kun forbeholdt børnene. Der er også et hav af pakkekalendere og adventskalendere til voksne. Og hvis du spørger mig – så er det bare hyggeligt!

Her er et lille udpluk af de kalendere jeg har set, som er forbeholdt voksne.

Pakkekalendere:

  • Vinkalender
  • Portvinskalender
  • Lakridskalender (sådan en har jeg købt til Jacob i år)
  • Vingummikalender
  • Kaffe eller tekalender

Adventkalender:

  • Beaty – der er et hav af beaty-kalendere især fra Matas. Både pakkekalender og adventskalender.
  • Bjørn Wiinblad julepynt (Sådan en fik jeg i år)
  • Gin adventskalender

Og så er der alle de pakkekalendere og adventskalendere, som vi selv finder på og selv pakker ind. Hvis man tager en hurtig søgning på nettet er der et hav af ideer til hvad man kan finde på – og i alle prisklasser.

Jeg ved dette adventstips er lidt sent ude, på den anden side, så er der et par adventssøndage tilbage at overraske i, hvis ideen smuttede i farten her de første søndage – og ellers kan ideerne bruges til næste år.

Glædelig 2. søndag i advent.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.