Drømmen

DrømmenLigeNu#7 – Og så skete det endelig

Bedst som skuffelsen var rigtig godt igang med at gøre vores humør endnu mere sort og endnu mere trist, blev den pludseligt skubbet bort af et opkald fra ejendomsmægleren. NU kom der til at ske noget. NU kom der gang i tingene. Og lynhurtigt blev vores humør ærstattet af en helt igennem ubeskrivelig og glædelig optimisme.

For da det så aller sortest ud, og da vi var aller mest skuffede og vi troede det aldrig og måske nok slet ikke blev til noget alligevel – fik vi besked om at der alligevel kom nogle fremvisninger på huset på Nyvang. Der kom endnu en fremvisning og endnu en… og inde vi fik set os om, havde vi ca. fire til fem fremvisninger på fjorten dage. Sammenlignet med de tre vi havde haft på kun et halvt år, var det pludseligt mange fremvisninger på meget kort tid.

Inden vi havde set os om: var huset solgt!

Nu skulle vi ikke længere bruge weekenderne og fritiden i hverdagene på at male – hvilket vi havde haft travlt med op til fremvisningerne. Vi skulle heller ikke længere (og aldrig mere) gøre huset klar til fremvisninger og fylde bilerne med alle de overflødige (personlige) ting, der stikker i øjnene på folk, som skal ud at kigge på nyt hus. Vi skulle heller ikke længere mærke skuffelsen, når ingenting alligevel skete og gå og vente på at noget måske snart ville ske.

Nu skal kræfterne bruges til at pakke ned, fylde i flyttekasser og flytte. Først en gang og om nogle måneder efter, endnu engang – men til vores nye hus på Egehegnet.

Vi glæder os helt ubeskrivelig meget!

 

Vi kunne simpelhent ikke lade være med at fejre salget af vores hus. Efter lidt over et halvt år, var det som om pusten gik af ballonen – derfor fejrede vi salget med en god middag sammen med vores gode venner, som havde været søde at hjælpe os med at male og gøre huset klar til fremvisning. Vi kunne simpelhent ikke have klaret det uden deres hjælp.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *