Tankestrømme

Den der alder….og noget om tankerne derom

Vi kan ikke komme udenom det. Vi bliver alle sammen ældre med årene og med det kommer alderen snigende med lige dele livserfaring – og rynker.

Men hvad er det for noget med den der alder…?

For om præcis 6 måneder bliver jeg 48!

Og 2 år efter bliver jeg 50! Sgu da også…

Det lyder helt vildt. Mine associationer og mine forestillinger om hvordan man er når man er 48 eller 50, stemmer overhovedet ikke ens med mine tanker om mig. Og om hvordan jeg føler mig, hvordan jeg har det, mine drømme, ønsker og tanker… I hvert fald ikke når jeg tænker meget grundigt over det.

Jeg føler mig slet ikke så gammel. Overhovedet ikke. Jeg kunne lige så godt være 10 år yngre end jeg er nu –  hvilket ville passe langt bedre med mine egne forestillinger om mig selv.

For hvordan er man? Hvordan bør man være når man er 48? Eller fyldt 50? Eller ældre end det? Er der overhovedet nogen facitliste på hvordan man skal være – eller er det bare mine egne urealistiske forestillinger, som oppe i mit hoved er blevet en facitliste og en retning for hvordan jeg tror man bør være.

Det sidste er nok det mest sandsynlige!

Hele mit liv har jeg brugt på at øve mig i at hvile i mig selv

Og hele mit liv har jeg øvet mig i at hvile i mine tanker omring det med, at det er ok at være sådan som jeg er og sådan som jeg tænker. Med mine lige dele selvsikkerhed (på nogle områder) og min usikkerhed (på flere områder). Min tro på mig og på at man kan sagtens være sådan som jeg er, selvom det ikke stemmer overens med mine forestillinger.

Mine yndlingsfarver er lyserød og lilla. Det har det altid været og vil altid være…altså mine yndlingsfarver. Engang troede jeg at de farver, ville ændre sig med alderen. At lyserød ikke er sådan en rigtig voksen-yndlingsfarve og at den nok ville ændre sig til en mere “voksen” yndlingsfarve. Men hvilken yndlingsfarve det så skulle være, det aner jeg ikke, for jeg har ikke andre. Indtil en flink bekendt spurgte: Hvorfor skulle den det? Er det ikke lige meget? Det er jo din yndlingsfarve og den passer fint til dig…

Pyhh, så besluttede jeg mig for at der ikke fandtes voksen-yndlingsfarver eller ikke-voksen yndlingsfarver.

Så sådan blev det

Jeg tror nok det var omkring det tidspunkt, jeg besluttede mig for, at det nemmeste nok bare var at acceptere at det sagtens kan være muligt at være mig – selvom jeg ikke stemmer overens med min helt egen facitliste over hvordan jeg bør være i den alder. For det gør jeg jo nok alligevel på en eller anden måde – og andre kan sikkert heller ikke puttes ind i “min” facitliste hvis det var det jeg prøvede – og hurra for det!

For man kan sagtens være glad for lyserød, være usikker på nogle områder og være fjollet, grine pinligt højt nogle gange og mange andre “ikke-voksen” ting – og stadigvæk være snart 50… Selvom man ikke føler sig sådan overhovedet. Man behøver ikke være “voksen” og alvorlig, være korrekt på de rigtige “korrekte” tidspunkter, vide alt om alt eller perfekt til fingerspidserne.

Vigtigst er det at være sig selv – autentisk, hedder det vist…

Men hov – det mest voksne, som jeg kan komme i tanke om og som jeg jo faktisk gør…og som jeg hygger mig med… det er at drikke en god kop kaffe.

Det er da lidt voksen-agtigt.

Så går det jo nok alt sammen alligevel.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *