Tankestrømme

DagensBillede2021

Hvis du følger med på min instagram har du nok lagt mærke til et og andet, der hver dag kommer fem på min storie.

Og det gør det, fordi jeg for nogle år siden opdagede en side på nettet, hvor en mand fortalte om et projekt han havde givet sig selv. Han tog et billede hver dag i et helt år. Det syntes jeg lød vildt spændende og det tændte noget i mig. Jeg husker ikke, om der var et bestemt mål for ham, om der var en rød tråd i hans projekt eller noget helt tredje. Jeg husker bare, at jeg syntes det lød så spændende, at det måtte jeg prøve af engang.

Der skulle så alligevel gå nogle år, inden det sådan virkelig satte noget i gang i mig. For jeg glemte hele projektet i mellem tiden, lige indtil engang i slutningen af december måned, hvor jeg kom i tanke om det igen og tænkte, at nu var tiden inde til at prøve forsøget af…

Hvordan og hvorledes…?

Jeg har tænkt meget over hvordan jeg ville præsentere det. Hvem skulle kunne se det og – meget vigtigt – hvordan kunne det gøres på en nem, overskuelig og ikke særlig besværlig måde? For det var vigtigt for mig. Jeg ved nemlig med mig selv, at hvis jeg “kommer til” at præsentere det på en måde, som for mig vil være en lidt for besværlig måde, falder det hele til jorden. Og så går der ikke mange dage inden jeg stopper helt automatisk. Helt af mig selv…

Og det ville ærgre mig. Meget.

Selve “DagensBillede2021” med ord…

Derfor besluttede jeg mig for at det skulle gøres på instagram. Nemt sted at lægge et billede op – i hvert fald nemmere end hvis det var her på bloggen. Men hvordan kunne jeg få det præsenteret, sådan så de, der følger med, ved at det hører til DagensBillede2021 og ikke noget andet?

Derfor er mine mål:

  • Alle billeder er i sort/hvid – måske med et andet filter fra instagram ind imellem.
  • Alle billeder udstyres uden tekst, kun selve dagens nummer i året. Altså jeg starter med “DagensBillede 1” og sluttter med “DagensBillede 365” – jeg skulle meget gerne holde så længe…Kryds fingre!
  • Alle billeder skal være et billede, der fokuserer på glæde, på noget positivt, på noget hyggeligt…

Målet er simpelhent at fokusere på det positive i hver dag.

 

Følg med på min storie på instragram og se denne dags DagensBillede2021….

 

Det her kunne snildt være et billede jeg ville tage til DagensBillede2021 hvis det var sommer lige nu…

 

❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *