Bøger til vores ører…

For god ordens skyld, skal det siges, at dette ikke er en reklame, da jeg har betalt abonementet af egen lomme…

Det med at prøve noget nyt er slet ikke så dårligt. Nogle gange udvides ens egen horisont og nye input kan pludselig blive en ny og god vane. En vane man slet ikke havde i sine tanker forinden og som bliver en måde, som pludselig bliver netop den måde at hygge sig på….og her tænker jeg “Hygge i bøgernes verden”.

Jeg har nævnt det før: Jeg har altid elsket bøger… Bøger er for mig noget særligt. Noget helt særligt – og hvorfor er de det? Jo, for bøger kan nemlig det, at de får dig til glemme. Glemme tiden. Glemme hvor du er. Glemme dine dårlige dage – kort sagt kan de får dig til at glemme tid og sted! Du føres ind i et univers som åbner sig op foran dig og føre dig ud ad en vej, du slet ikke kendte til. Når du lukker bogen igen, er du tilbage….
Det er præcis det, den gode fortælling kan. Det er da fedt! Det er også hyggeligt! Det er super hyggeligt at sidde med en bog mellem hænderne, under et tæppe og en god kop kaffe eller te.

Ny læsevane…

I mange år slugte jeg den ene bog efter den anden og elskede de forskellige historier jeg læste. Men som tiden gik læste jeg færre og færre bøger. Jeg savnede det (meget) og alligevel fik jeg ikke læst af den grund.
Men med Mofibo fik jeg øjnene (eller ørerne) op for lydbøgernes univers. De kan (næsten) alt det fysiske bøger kan. Og så kan de alligevel noget som fysiske bøger ikke kan!

Jeg har lyttet til vildt mange bøger på Mofibo her de seneste måneder, efter jeg købte mit abonnement…flere bøger end jeg overhovedet nåede at læse, dengang jeg læste bøgerne og hyggede mig med dem. Nu hygger jeg så med bøgerne på en helt anden måde, som også får mig til at glemme tiden, næsten glemme hvor jeg er…eller i hvert fald glemme hvad jeg laver.

For ofte er jeg igang med et eller andet mens jeg lytter… jeg luger ukrudt, jeg går en tur, jeg vasker op… Nogle gange sætter jeg sleep-funktionen på, når jeg skal sove. Så lytter jeg bog, mens jeg prøver at falde i søvn. Det er ret beroligende.

Sleep-funktionen er noget Mofibo kan. Oplæsningen stopper efter det antal minutter man har sat den til og det er virkelig smart. For hvis du falder i søvn midt i bogen, skal du ikke hen og spole bogen tilbage næste gang du lytter. Den stopper af sig selv.

De særlige kritirier

Førhen, da jeg læste bøger, kunne nogle af kriterierne for valget af bogen enten være en god forfatter eller blot den rigtige genre. Nu har jeg opdaget, at oplæseren/oplæsningen af bogen kan være lige så altafgørende for om jeg hører flere bøger.

Jeg var ikke klar over at selve den person, der indtalte bogen kunne være så afgørende for valget af bog. Altså udover forfatteren og genren – så betyder det lige så meget.

Det er ikke fordi jeg har lagt bøgerne på hylden

Det er ikke fordi jeg har lagt de fysiske bøger på hylden og aldrig mere nogensinde vil læse igen.

Slet ikke.

Men jeg synes bare lydbøger kan noget, som fysiske bøger ikke kan. Og fysiske bøger kan noget, som lydbøger ikke kan… Ikke at forglemme.

Men det er hyggeligt – super hyggeligt – at have en god bog i ørerne alt imens du laver noget andet.

 

Så hvis du ikke har prøvet en lydbog endnu – så skulle du prøve!

Held og lykke i lydbøgernes magiske verden.

Jeg har brugt det her billede i et andet indlæg her på bloggen – det var den første lydbog jeg lyttede til og den var vildt god og emmede af hygge!

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *